onsdag den 18. maj 2011

Tju hej hvor det går...

Havde en dejlig tur til London i sidste uge og er nu hjemme igen og kører for fuld fart derudaf.
Startede mandag morgen med første omgang af Mortens og min kinesisk undervisning. Hold da op det bliver svært at lære, selvom vores søde lærer Wei siger vi er gode til at udtale lydene...helt sikkert:o)
Pigerne startede så i går eftermiddags med deres engelskundervisning herhjemme hvor en ældre engelsk herre ved navn Steve de næste mange uger vil komme hver tirsdag eftermiddag. Morten henter dem så tidligt og sidder og arbejder herhjemme mens de får undervisning. Det skal nok blive sjovt for dem, de var ihvertfald meget begejstrede efter den første gang.
I mandags var jeg også ude for at blive vaccineret til den første tur til Kina i næste uge. 3 sprøjter fik jeg for hhv. stivkrampe, difteritis og Hepatitis A + B. Jeg mangler så bare tyfusvaccinen som jeg skal have om en måneds tid.
Heldigvis har vi lang weekend fra i morgen af pga. St. Bededag så vi lige kan slappe lidt af og få ordnet lidt af alt det herhjemme som halter, inden vi mandag drager til Beijing på vores planlagte forbesøg.
Så vi keder os ihvertfald ikke i øjeblikket...

søndag den 8. maj 2011

London i morgen...

...det bliver så fedt - lige bortset fra, at vi skal helvedes tidligt op i morgen for vi flyver 7.20. Men jeg glæder mig at genopleve en af mine yndlingsbyer sammen med Morten og pigerne. Håber vi får godt vejr, men det ser lovende ud indtil videre.
Har haft søde Hjalte til at sove her i nat. Martin og Line skal låne bilen mens vi er i London så de kom lige forbi i går til en kop kaffe og en prøvetur i Passaten. Efter turen ville Hjalte gerne blive og lege, og da Line så skulle hente ham lidt senere ville han gerne sove her. Det fik han selvfølgelig lov til så vi spiste aftensmad og kørte så en tur til Jægerspris og fik is og gik en tur i slotsparken. Bagefter var det hjem på Lauras værelse hvor ungerne fik popcorn og så film i mørke. Det er det helt store hit i øjeblikket, at lege biograf:o)
Så det har været skønt at have besøg af den søde dreng.
Nu går jeg så og pakker så vi kan blive klar til i morgen...glæder mig!

torsdag den 5. maj 2011

Ellas rokketand...

...røg ud i dag, og det var den første af slagsen for hendes vedkommende. Hun er mega stolt:o)

Det går rigtig godt med hendes opstart i mini-SFO indtil videre. Hun har allerede fået nogle nye veninder derhenne som hun siger. Det er jo bare skønt:o)

Planlægningen fortsætter omkring Kina. I går havde Morten pigerne til lægen til en undersøgelse så de kunne få udfyldt papirerne til skoleansøgninger. Også Lauras seneste elevplan som vi fik til skole/hjem samtalen i tirsdags er blevet oversat til engelsk og nu har jeg så sendt alle disse dokumenter til skolerne ISB og WAB. Det var de papirer som manglede for at få dem endeligt ansøgt. Så nu må vi se hvad der sker...

Jeg har også fået bestilt en tid til at blive vaccineret inden vores forbesøg i Kina. Det bliver først den 16/5 jeg skal vaccineres da vi jo er i London i næste uge. Det glæder jeg mig helt vildt til...rart ikke at skulle tænke alt for meget på planlægning i den uge:o)

søndag den 1. maj 2011

Så er maj måned i gang...

1. maj og vi tager hul på en måned med masser af ting der skal gøres og og et stramt program.
I fredags var der afslutning i Ellas børnehave da det er blevet tid til at ungerne skal starte i SFO. Lidt vemodigt at det er slut med børnehavebørn.
Her i weekenden har vi i går holdt Ellas 6 års fødselsdag for pigerne fra børnehaven. Det gik supergodt og pigerne hyggede sig. Laura havde sin veninde Laura på besøg og de stod for det meste undeholdning af de små piger. De arrangerede lege, sminkede dem fine og lavede skattejagt, som Morten dog også havde været med inde over.
Så det meste af tiden sad mormor, morfar, Morten og jeg på terrassen og drak kaffe mens de store piger tog sig af fødselsdagsgæsterne. Sådan skal det være:o)
I dag har vi været i Virum og fejre Antons 12 års fødselsdag. Vi fik scones og lagkage og hyggede i haven, selvom det godt nok er blevet noget køligere i dag end vi har været vant til de seneste 14 dage.
I morgen er det så den store dag for Ella hvor hun skal starte i mini-SFO. Hun glæder sig og er spændt på det nye som skal ske. Jeg har taget en feriedag i morgen så hun får en kort dag til at starte på.