torsdag den 14. juli 2011

Travlheden fortsætter...

og vi keder os ikke kan jeg godt røbe.
Denne her blog bliver forsømt på groveste vis men jeg håber jeg får mere tid til at skrive når vi er kommet afsted og på plads derude.
I disse dage går jeg og lukker ned på arbejdet hvilket er virkelig mærkeligt. Jeg kommer til at savne mine søde kollegaer helt vildt meget og håber på at holde en vis grad af kontakt til dem på Facebook og her på bloggen.
Vi havde kinesisk for sidste gang inden afrejsen i går og jeg kunne godt mærke, at det var begrænset hvad jeg kunne præstere. Har efterhånden så mange ting i hovedet at det er svært at koncentrere sig, så jeg håber det bliver bedre når vi genoptager undervisningen derude.
Fra i morgen er det så slut med at arbejde det næste 1½ år og det er ikke helt gået op for mig endnu hvordan det vil blive. Forhåbentlig vil jeg kunne affinde mig med det og fylde min hverdag med andre ting.