Faktisk har jeg et par gange forsøgt at skrive noget herinde, skal det siges til mit forsvar. Sommetider har jeg haft svært ved at få forbindelsen til at fungere og en anden gang havde jeg skrevet en del og så røg forbindelsen og alt var væk. Men nu er jeg tilbage...
Meget er sket her i Beijing og vi er efterhånden blvet vant til at bo i Kina med alt hvad det indebærer.
Vores ayi stoppede jo som jeg skrev sidst men hun er nu kommet tilbage igen. Efter en måneds tid hos hendes nye koreanske familie ringede hun til Mortens kollega og spurgte om hun ikke måtte komme tilbage til os. Tror de havde kørt hende ret hårdt derovre for ofte er de asiatiske familier ret stride overfor deres tjendende ånder så jeg tror hun nyder at komme tilbage hertil hvor hun for lov til at passe sig selv og hendes arbejdsopgaver ikke er så mange.
Pigerne har det fint i skolen. Laura har det stadig lidt svært i forhold til veninder fordi hun ikke rigtig har fået nogen rigtig nære veninder herude endnu. Hun ses lidt med min veninde Valeries datter, Libbie. De har leget sammen flere gange og har også sovet sammen her hos os men det er ikke blevet et rigtig dybt venskab endnu. I hendes klasse er hun den eneste vestlige pige da alle de andre er asiater af forskellige slags. Og faktisk er det på skolen sådan, at de asiatiske piger tit holder sammen og er ikke så nemme at blive veninder med. Så hun føler sig stadig ensom den søde Laura da det tager tid at opbygge rigtige venskaber som dem hun havde i Danmark.
For nyligt så jeg på en liste over danskere i Beijing, at der bor en dansk kvinde med to piger på Laura og Ellas alder lige tæt ved os. Hende har jeg så kontaktet for at høre om ikke vores piger skulle mødes. Tøserne kæmper så hårdt for at tale engelsk hver eneste dag så måske ville det være rart for dem med et lille frikvarter hvor man kan lege på dansk og ikke tænke så meget over det.
Heldigvis var Anne Marie med på idéen og i denne uge mødtes vi så med hende og hendes piger Sidsel og Isabella. Vi var på vores legeplads her i Central Park og det gik rigtig fint og pigerne hyggede sig rigtig meget sammen - og det gjorde Anne Marie og jeg også:o)
Så i dag skal vi så mødes med dem igen og ud og spise sammen, det bliver hyggeligt.
I denne uge har jeg været til forældresamtaler på skolen med begge pigernes lærere. På dette tidspunkt får man nemlig papirer med hjem med vurderinger af børnenes indsats ind til videre så det var jo spændende. Heldigvis klarer begge pigerne sig rigtig godt og følger fint med i skolen og fik rigtig gode anmærkninger på deres indsats. Så vi er nogle stolte forældre!
Den første uge af oktober havde vi efterårsferie her i Beijing og var i det sydlige Kina sammen med Lori, Jason og deres Ella. Det gik rigtig fint og vi havde en dejlig tur. Vi fik set det smukke landskab som er karakteristisk for området omkring Guilin og Yangshou, sejlet på Li floden og så smukke drypstenshuler, parker og et fantastisk show i et udendørs teater hvor de brugte de smukke bjerge og søer som kulisse med masser af lys og lyd og 600 medvirkende. Producenten af dette show er den samme som stod for den store åbningsceremoni til OL her i Beijing i 2008, så det var ret spektakulært.
Jeg vil også gerne bringe en advarsel til de som på et tidspunkt kommer hertil - tag ikke cykeltaxier!!!!
Da vi lige var ankommet herude tog pigerne og jeg en cykeltaxi et lille stykke vej og havde aftalt en pris på forhånd på 30 yuan. Da jeg skulle betale havde jeg så kun en 100 yuan seddel og skulle derfor have byttepenge tilbage. Så prøvede cykeldamen selvfølgelig at snyde en dum turist ved kun at give mig 20 yuan tilbage. Det ville jeg selvfølgelig ikke finde mig i og brokkede mig højlydt og forlangte flere penge tilbage. Okay okay sagde hun så og gav mig 10 mere tilbage. Nu blev jeg virkelig sur og flippede ud og råbte af hende og Laura og Ella syntes det var mega pinligt, men jeg ville altså have mine penge. Det fik jeg så tilsidst men jeg var godt nok tosset for jeg hader at blive snydt på den måde. Øv!
For et stykke tid siden havde pigerne og jeg så været med Lori og Jason og Ella ude at spise og skulle hjem derfra bagefter. Jason tog en taxa med pigerne og Lori og jeg kunne så ikke få fat på en taxa. Da en cykeltaxa så kom kørende forbi blev vi enige om at tage den og aftalte en pris på 25 yuan med fyren.
Han startede så med at køre den forkerte vej og han vidste tydeligvis ikke hvor vi skulle hen. Han var så nødt til at finde en anden cykeltaxi chauffør og spørge om vej. Da vi nåede frem rakte jeg ham de 25 yuan men så begyndte han at himle op og ville have 100 yuan. Det ville Lori og jeg selvfølgelig ikke give ham så vi nægtede og rakte ham de 25 som aftalt. Nu flippede han helt ud og råbte og skreg og nægtede at tage de 25 men vi blev selvfølgelig sure på ham også og ville på ingen måde give ham 100 yuan for den korte tur. Han begyndte at blive rigtig ubehagelig og gik helt tæt på mig og truede os begge helt oppe i ansigtet. Jeg smed tilsidst bare de 25 på hans cykelsæde og vi begyndte at gå og så løb han efter os og slog Lori i ryggen. Så råbte vi bege op om politi og tog vores telefoner frem og så kørte han til sidst. Vi var så chokerede efter den oplevelse og jeg skal med sikkerhed ikke køre med cykeltaxi mere!
Så sådan kan man opleve drama her i Beijing men for det meste er her ikke meget at være bange for og vi oplever ellers mest gode ting herovre.
