tirsdag den 1. november 2011

Halloween i Beijing...

Så blev det november her i Kina og sidste weekend fejrede vi Halloween.
Lørdag var pigerne til 10 års fødselsdag hos deres amerikanske veninde Libbie og her var temaet selvfølgelig Halloween. Så tøserne var klædt ud som hhv. heks og kat og nød en eftermiddag med halloween kager og uhyggelige lege hvor man skulle mærke på kropsdele(alias: diverse madvarer som føltes som kropsdele). Det var en (u)hyggelig fødselsdag.
Søndag var der Halloween picnic på skolen hvor vi så spiste vores medbragte frokost og derefter gik alle børnene rundt til alle bordene og sagde "trick or treat" og fik slik. Så de endte med at have ufatteligt meget slik med hjem. Det delte de så med deres to danske veninder Sidsel og Isabella senere da de kom på besøg og legede i nogle timer.

I fredags havde de international dag på skolen som foregik i den store gymnastiksal. Her var der sat borde op fordelt efter verdensdele og så var der ellers madretter fra hele verden repræsenteret så eleverne kunne gå rundt og smage på alt det spændende mad. Vi havde selvfølgelig lavet mini frikadeller og de var en stor succes og blev spist rub og stub. Rigtig hyggelig formiddag på skolen.

Den kommende weekend er det Mortens tur til at arrangere hvad vi skal. Han har så booket en executive suite til os alle 4 på Hyatt Regency Resort and Spa ca. 100 km fra Beijing. Her skal vi så tilbringe fredag til søndag med afslapning i den helt store stil. Her er alt hvad man skal bruge til en dejlig weekend såsom, indendørs swimmingpooæ, udendørs hotspring, bowlingbaner, bordtennis, massage, restaturanter osv. Så det glæder vi os til.:o)
http://jingjin.regency.hyatt.com/

fredag den 21. oktober 2011

Nu begynder det at blive pinligt!...

Over en måned uden at skrive på min blog som jeg ved flere derhjemme følger med i - det er ikke i orden!
Faktisk har jeg et par gange forsøgt at skrive noget herinde, skal det siges til mit forsvar. Sommetider har jeg haft svært ved at få forbindelsen til at fungere og en anden gang havde jeg skrevet en del og så røg forbindelsen og alt var væk. Men nu er jeg tilbage...

Meget er sket her i Beijing og vi er efterhånden blvet vant til at bo i Kina med alt hvad det indebærer.

Vores ayi stoppede jo som jeg skrev sidst men hun er nu kommet tilbage igen. Efter en måneds tid hos hendes nye koreanske familie ringede hun til Mortens kollega og spurgte om hun ikke måtte komme tilbage til os. Tror de havde kørt hende ret hårdt derovre for ofte er de asiatiske familier ret stride overfor deres tjendende ånder så jeg tror hun nyder at komme tilbage hertil hvor hun for lov til at passe sig selv og hendes arbejdsopgaver ikke er så mange.

Pigerne har det fint i skolen. Laura har det stadig lidt svært i forhold til veninder fordi hun ikke rigtig har fået nogen rigtig nære veninder herude endnu. Hun ses lidt med min veninde Valeries datter, Libbie. De har leget sammen flere gange og har også sovet sammen her hos os men det er ikke blevet et rigtig dybt venskab endnu. I hendes klasse er hun den eneste vestlige pige da alle de andre er asiater af forskellige slags. Og faktisk er det på skolen sådan, at de asiatiske piger tit holder sammen og er ikke så nemme at blive veninder med. Så hun føler sig stadig ensom den søde Laura da det tager tid at opbygge rigtige venskaber som dem hun havde i Danmark.
For nyligt så jeg på en liste over danskere i Beijing, at der bor en dansk kvinde med to piger på Laura og Ellas alder lige tæt ved os. Hende har jeg så kontaktet for at høre om ikke vores piger skulle mødes. Tøserne kæmper så hårdt for at tale engelsk hver eneste dag så måske ville det være rart for dem med et lille frikvarter hvor man kan lege på dansk og ikke tænke så meget over det.
Heldigvis var Anne Marie med på idéen og i denne uge mødtes vi så med hende og hendes piger Sidsel og Isabella. Vi var på vores legeplads her i Central Park og det gik rigtig fint og pigerne hyggede sig rigtig meget sammen - og det gjorde Anne Marie og jeg også:o)
Så i dag skal vi så mødes med dem igen og ud og spise sammen, det bliver hyggeligt.

I denne uge har jeg været til forældresamtaler på skolen med begge pigernes lærere. På dette tidspunkt får man nemlig papirer med hjem med vurderinger af børnenes indsats ind til videre så det var jo spændende. Heldigvis klarer begge pigerne sig rigtig godt og følger fint med i skolen og fik rigtig gode anmærkninger på deres indsats. Så vi er nogle stolte forældre!

Den første uge af oktober havde vi efterårsferie her i Beijing og var i det sydlige Kina sammen med Lori, Jason og deres Ella. Det gik rigtig fint og vi havde en dejlig tur. Vi fik set det smukke landskab som er karakteristisk for området omkring Guilin og Yangshou, sejlet på Li floden og så smukke drypstenshuler, parker og et fantastisk show i et udendørs teater hvor de brugte de smukke bjerge og søer som kulisse med masser af lys og lyd og 600 medvirkende. Producenten af dette show er den samme som stod for den store åbningsceremoni til OL her i Beijing i 2008, så det var ret spektakulært.





Jeg vil også gerne bringe en advarsel til de som på et tidspunkt kommer hertil - tag ikke cykeltaxier!!!!
Da vi lige var ankommet herude tog pigerne og jeg en cykeltaxi et lille stykke vej og havde aftalt en pris på forhånd på 30 yuan. Da jeg skulle betale havde jeg så kun en 100 yuan seddel og skulle derfor have byttepenge tilbage. Så prøvede cykeldamen selvfølgelig at snyde en dum turist ved kun at give mig 20 yuan tilbage. Det ville jeg selvfølgelig ikke finde mig i og brokkede mig højlydt og forlangte flere penge tilbage. Okay okay sagde hun så og gav mig 10 mere tilbage. Nu blev jeg virkelig sur og flippede ud og råbte af hende og Laura og Ella syntes det var mega pinligt, men jeg ville altså have mine penge. Det fik jeg så tilsidst men jeg var godt nok tosset for jeg hader at blive snydt på den måde. Øv!
For et stykke tid siden havde pigerne og jeg så været med Lori og Jason og Ella ude at spise og skulle hjem derfra bagefter. Jason tog en taxa med pigerne og Lori og jeg kunne så ikke få fat på en taxa. Da en cykeltaxa så kom kørende forbi blev vi enige om at tage den og aftalte en pris på 25 yuan med fyren.
Han startede så med at køre den forkerte vej og han vidste tydeligvis ikke hvor vi skulle hen. Han var så nødt til at finde en anden cykeltaxi chauffør og spørge om vej. Da vi nåede frem rakte jeg ham de 25 yuan men så begyndte han at himle op og ville have 100 yuan. Det ville Lori og jeg selvfølgelig ikke give ham så vi nægtede og rakte ham de 25 som aftalt. Nu flippede han helt ud og råbte og skreg og nægtede at tage de 25 men vi blev selvfølgelig sure på ham også og ville på ingen måde give ham 100 yuan for den korte tur. Han begyndte at blive rigtig ubehagelig og gik helt tæt på mig og truede os begge helt oppe i ansigtet. Jeg smed tilsidst bare de 25 på hans cykelsæde og vi begyndte at gå og så løb han efter os og slog Lori i ryggen. Så råbte vi bege op om politi og tog vores telefoner frem og så kørte han til sidst. Vi var så chokerede efter den oplevelse og jeg skal med sikkerhed ikke køre med cykeltaxi mere!

Så sådan kan man opleve drama her i Beijing men for det meste er her ikke meget at være bange for og vi oplever ellers mest gode ting herovre.

fredag den 16. september 2011

Fredag i Beijing...

...det kan vi godt lide. Og især en det en god dag fordi vi har en ny rød regering i DK og en kvindelig statsminister - så bliver det vist ikke meget bedre. Jeg tror dog godt nok hun står overfor noget af en udfordring og er glad for jeg ikke er i hendes sko.

I denne uge er vores ayi stoppet. Hun havde fundet en andet job hvor hun kunne få arbejde fuld tid så det valgte hun forståeligt nok at tage. Sådan er det meget her, man har ofte en ayi i kort tid fordi de sommetider finder noget andet og så er de væk fra den ene dag til den anden. Men jeg syntes godt nok det var ret kort tid vi havde hende. Der kommer en ny til samtale i morgen så må vi se om hun er sød.

Jeg har også været på et "hemmeligt" sted i denne uge sammen med Lori. Det er et sted inde i en lang gyde i en slags baggård i et kvarter hvor man aldrig havde fundet det selv hvis man ikke havde hørt om det. Her kan man købe tasker, ure, lidt tøj og sko og det er de kendte mærker man også ser på markeder som Silkemarkedet, men bare i en meget bedre kvalitet. Silkemarkedets kopivarer er ret elendige og plastikagtige og selv der står Gucci eller Louis Vuitton på dem er det mega dårlig kvalitet og bare billige kopier. Men dette her sted vi var henne fristes man til at tro, at det faktisk er den ægte vare som enten en brandvarme eller måske eksemplarer af de ægte som fx har små fejl og dermed ikke kan sælges til de tusinder af kroner de normalt koster. Ihvertfald er kvaliteten helt i top og i lækkert ægte læder og ligner til forveksling de rigtige mærkevarer og priserne er derfor heller helt så billige som på markederne, men stadig væsentligt billigere end de normalt er.
Så her fik jeg købt en stor Mulberry taske, en mindre taske fra Salvatore Ferregamo og en pung fra Chloé. Alle tre ting til i alt ca. 1.200,- danske kroner. Absolut ikke sidste gang jeg er der:o)

Her til morgen var jeg en tur med ovre på pigernes skole fordi de holdt noget de kalder "assembly". Det holder de ca. hver anden måned tror jeg og der viser børnene på scenen i teatersalen hvad de har arbejdet med i den forgange periode. Så der fik jeg set Ella på scenen med sin klasse synge en fin sang. Det klarede hun så flot og moren var superstolt at sin lille tøs.
Laura var ikke på scenen denne gang til de stores assembly - men det kan være hun skal næste gang.

Har også fået købt flybilletter til Danmark i denne uge. Vi kommer hjem den 20. december og tager afsted igen den 29. december. Mærkeligt at vi allerede skal en tur hjem om så kort tid - men rigtig dejligt:o)

Har også fået vores tur til Guilin i det sydlige Kina på plads nu. Har lige købt flybilletterne i dag og nu glæder vi os til at komme ned og se det smukke unikke landskab, sejle på floden, se drypstenshuler osv sammen med vores nye venner Lori, Jason og deres Ella. Vi tager afsted i den forestående oktoberferie og skal være dernede i 4.dage.

Her til aften skal pigerne og jeg med Morten og hans kollegaer ud og spise. Ca hver 14. dag laver hans arbejde noget socialt sammen efter arbejde om fredagen og så spiller de badminton, basketball eller lign. og bagefter tager de ud og spiser. Man kan så tage sin familie med til spisningen hvis man har lyst og det gør vi så i dag. Så det bliver hyggeligt...

mandag den 12. september 2011

Jeg har mødt muren...

...og det er selvfølgelig i den bogstaveligste forstand:o)

Lørdag havde vi vores første, men ikke sidste, tur til den fantastiske kinesiske mur. Vi havde så valgt lige præcis den dag i denne uge hvor vejret var dårligt og det var køligt og regnede. Men faktisk gjorde det ikke spor. Vi havde jo vores søde chauffør, Mr. He, til at køre os dertil og så var der jo det gode ved regnen jo, at det betød, at der ikke var ret mange mennesker den dag. Så vi havde en skøn tur iført regntøj og paraplyer og muren var så smuk også i det våde vejr. Vi tog en svævebane op og ned fra muren og gik så rundt deroppe et par timer. Det var noget af en klatretur, for der er mange meget stejle trapperr på muren. Men hvor er det et imponerende bygningsværk som bare bliver ved så langt øjet rækker gennem bjergene.
Tænk at muren løber omkring 6.000 km i alt og hvis man strakte den ud ville den kunne nå fra Beijing til Danmark. Ret sindsygt at tænke på.

I sidste uge var jeg også en tur til et buddhistisk tempel som hedder Lama Temple. Det var en fin tur sammen med Lori hvor vi så nogen imponerende Buddha statuer og en masse mennesker som bad og brændte røgelse af. Vi lugtede helt af lejrbål da vi kom hjem.


Igår søndag var vi sammen med alle vores amerikanske venner + deres børn ude for at spise dumplings. Det, er lidt en slags kinesisk udgave af ravioli, men jeg var ikke så vild med dem. Men det kan jo ikke undre nogen som kender mig:o) Men det var super hyggeligt og alle ungerne leger og har det rigtig sjovt i mens de voksne snakker. Dejlig aften.

I dag har vi så haft fri allesammen også fordi kineserne fejrer Moon Festival. Vi er ikke helt sikre på hvad det som sådan går ud på men det er ihvertfald en helligdag herovre hvor de giver hinanden mooncakes og sender små lanterner med levende lys op mod himlen. så i går aftes kunne vi se flere små lysende lanterner flyve forbi vores vinduer helt heroppe på 27. etage. Meget smukt...
Vi tilbragte så vores ekstra fridag med en tur i Chaoyang Park som ligger ikke så langt fra hvor vi bor. Det er en kæmpe stor park hvor man kan foretage sig stort set alt. Man kan bade i ders kunstige badeland og spille beachvolley, man kan leje 4-personers overdækkede cykler eller små to personers elbiler og køre rundt i, man kan spille basket og andre boldspil på lukkede baner og der gudhjælpemig også en forlystelsespark derinde med rutjebaner og en masse andre ting at prøve. Så det er lidt af et sted for hele familien og vi havde en hyggelig eftermiddag derhenne.

I morgen er det så hverdag igen og pigerne skal tilbage i skole og Morten på arbejde og jeg skal hygge mig have massage og nyde mit priveligerede liv her i Beijing:o)

onsdag den 7. september 2011

Så blev det september her i Beijing...

...men det betyder ikke ligefrem, at vejret er efterårsagtigt. Faktisk er vejret virkelig skønt nu fordi den ekstreme varme er aftaget og der nu "kun" er omkring 26-28 grader. Det er lidt mere til at holde ud end de 35-36 grader der var i starten da vi kom herud.

Pigerne er faldet godt til i skolen nu og er glade for at komme derhen og vinker glade hver morgen ved skolebussen. Så det er skønt.

I weekenden var vi en tur til Sommerpaladset ca. 30 km herfra og tilbragte nogle timer der. Der var virkelig smukt og området er enormt, hvilket er heldigt når man tænker på, at der i gennemsnit 20-25.000 besøgende om dagen på denne årstid. Lige da vi først kom ind var der proppet med mennesker som i særdeleshed er kinesiske turister som kommer fra hele landet for at se seværdighederne. DEt betyder også, at de ikke er så vant til os blege mennesker så vi - og især pigerne - blev overfaldet da vi lige var trådt indenfor. Der blev filmet og taget billeder i en uendelighed med forskellige familiemedlemmer på skift og hele familier af gangen. Pigerne tog det pænt selvom Ella helt sikkert helst var fri for al den opmærksomhed.
Heldigvis gik vi mest i fred efterfølgende og kunne kigge på de smukke gamle bygninger og se optrædende kinesiske dansepiger og sejle en tur på den enorme sø i en pedalbåd.

Samme eftermiddag var der barbeque på skolen i et par timer og det var rigtig hyggeligt. Vi fandt hurtigt sammen med vores nye amerikanske venner og alle ungerne legede og dansede. Bagefter var vi 4 familier som tog ud for at spise sammen og havde en super god aften på et pizza sted som hedder "Kro's nest", hvor de havde de mest enorme pizzaer jeg har set.

Søndag var vi i biografen og se Cars 2, for det var den eneste børnefilm vi kunne finde.

Så nu er vi i gang med en ny uge og her til aften overraskede Morten os med billetter til det nærliggende teater "Chaoyang Theatre" hvor der er kinesisk akrobatik show. Det virkelig imponerende og et super højt niveau for de var så dygtige og pigerne var fuldstændigt overvældede over hele showet med flotte kostumer, smukke kinesiske piger og vild akrobatik. Så det kan godt anbefales, selvom det naturligvis er super turistet og man kan købe alverdens gejl og raller ude i foyeren. Men et fint show...

mandag den 29. august 2011

Længe siden...

Jeg har haft problemer med at komme på Facebook og på min blog den sidste uges tid. Jeg kan nemlig kun komme på disse sider når jeg logger ind via Mortens arbejde, ellers er siderne blokeret - det er jo Kina.

Den seneste uge er gået fint og der er stor fremgang for pigerne på skolen. De er begge glade for at komme derover nu og er ved at knytte venskaber og følger fint med i undervisningen. De tager nu også selv skolebussen frem om tilbage så det kører derudaf for dem.

Jeg har også fået lavet mig en lille netværksgruppe som består af mig samt 3 amerikanere - Lori, Paige og Valerie. Vi har alle børn på BCIS og bor i Central Park. Så vi laver ting sammen og har planer om en fast ugentlig dag hvor vi skal ud og opleve noget af Beijing.
I går var vi til noget som hedder et INN-møde(International Newcommers Network). Det er for alle udlændinge her i Beijing som har lyst til at mødes og i sær i starten af deres ophold her i Kina få information om alt lige fra hvordan man får åbnet en bankkonto i en kinesisk bank til hvordan man finder en Ayi.
Det består af frivillige damer som selv har erfaring med at flytte til Beijing og det var et godt besøgt møde med omkring 50-60 primært damer, som i de fleste tilfælde også var nye i Beijing.
Så sådan noget er der masser af hvis man gerne vil deltage i den slags. Jeg syntes det var fint og informativt men nok ikke noget jeg vil dyrke mere end den ene gang.

I weekenden var det Laura som havde bestemt, at vi skulle i et badeland. Vi havde fundet et sted som hedder Crab Island lidt uden for byen med falsk sandstrand, kunstige bølger og fake palmer, så det var skønt og børnevenligt og også ret hæsligt. Men pigerne var lykkelige og vi fik badet i nogle timer.

Søndag var vi på en lille udflugt til et område her i byen hvor man kan gå langs med nogle fine søer og en tur ind i Hutongerne - som man kalder de originale lave huse, som Beijing mest har bestået af før alle højhusene rykkede ind. Nogle af Hutongerne er i dag renoveret og er ved at blive trendy men de fleste stadigvæk bebos af fattige kinesere og disse er i ret dårlig stand. Det var der vi var i søndags og mange der bor ret usselt og enkelte steder kunne man kigge ind i de små huse og se prostituerede som lå helt gejlet op og så fjernsyn med åben dør og ventede på kunder. Det var en ret speciel oplevelse.


I fredags havde vi gæster til middag. Pat, som er Mortens kollega hjemme fra Danmark var herude med arbejdet og havde lige en aften ledig inden han skulle hjem. OG så havde vi også inviteret Lindy som er en af Mortens kinesiske kollegaer her på Beijing kontoret som har hjulpet os en masse gange med forskellige ting. Og hun er ogås den man altid kan ringe til for at få hjælp til at oversætte noget til enten vores chauffør eller ayi. Så hun er guld værd og vi havde derfor inviteret hende hjem til middag og købt en gave til hende. Så vi havde en hyggelig aften og Lindy var så glad og taknemmelig for det hele.

mandag den 22. august 2011

Det lysner...

Så har vi taget hul på en ny uge her i Beijing og mine seje piger er klar på at give den en skalle mere på BCIS. Vi har talt meget med dem her i weekenden om, at man nogen gange må kæmpe for tingene hvis det hele er svært. Derudover har vi en aftale om, at jeg følger dem med i skolebussen hver morgen og henter dem på skolen hver eftermiddag i hele denne uge. Så har de den tryghed at huske på og føler ikke de bliver kastet ud i det med skolebussen helt alene. For det er altså noget andet end hvad de har været vant til derhjemme. Skolebussen fra Central Park til skolen er proppet med børn og med på bussen er en voksen kinesik dame som fungere som "bus-ayi" - altså en bus-tante som skal sørge for at alle kommer med frem og tilbage. Derudover holder hun også opsyn med børnene på turen, eller dvs. det er hun så ikke så god til. Især om eftermiddagen er busturen en ret blandet fornøjelse med en flok drenge som råber og skriger og er ret irriterende, og bus-ayi siger ikke noget til dem, så der hersker ret meget anarki om bord. En temmelig voldsom oplevelse når man er en ny pige fra Danmark som ikke forstår et ord engelsk og heller ikke er vant til at køre i skolebus. De gange jeg er kørt med bussen med hjem fra skole om eftermiddagen har jeg selvfølgelig ikke kunnet lade være med at blande mig og har bedt drengene om at skrue lidt ned, hvilket de så har gjort. Men efterhånden har pigerne vænnet sig til den vilde hjemtur og jeg tror de er klar til at prøve igen selv i næste uge.

I dag er pigerne så blevet afleveret helt uden tårer og har begge haft en god dag uden a t være kede af det. Så mon ikke det værste snart er overstået i forhold til skolestarten - man har da lov at håbe:o)

I dag har også været dagen hvor vores ayi herhjemme er startet. Hun hedder Ma og skal komme mandag onsdag og fredag fra kl 13-19 og skal gøre rent, stryge og lave mad til os disse dage. Hun taler ikke et ord engelsk så det har været ret morsomt i dag med kommunikationen mellem os. Men hun gik da i gang med rengøringen og jeg fik hende da også forklaret at hun skulle købe ind til aftensmad og lave den. Da hun så gik i gang med maden gik alt strømmen pludselig og det viser sig så, at vi ikke har flere penge på vores el-konto. Det er sket en gang før fordi man her betaler for strømmen på forhånd og det er man jo ikke vant til hjemmefra så vi glemmer alt om, at indbetale penge ovre i vores Property Manegement kontor. Nå men aiy må så glemme alt om at lave mad til os i dag og så må vi sende hende tidligt hjem for hun kan jo heller ikke stryge eller noget andet.
Sidte gang strømmen gik kunne jeg gå over på Manegemnet kontoret og betale 100 yuan som en slags nødløsning så man får strømmen igen med det sammen. Og så måtte jeg så derhen igen næste morgen og indbetale flere penge så vi fortsat havde strøm. Man kan nemlig normalt kun betale strøm penge torsdag og fredag morgen. Nå men afsted med mig til kontoret, som ligger her i bebyggelsen, for at betale de 100 yuan i nødpenge. Men, men, men...deres maskine til denne handling var i stykker så vi kunne ikke få strøm igen før i morgen. Ikke så godt når man bor et sted hvor der er 35 grader og man er ret afhængig af aircondition og desuden har mad i køleskabet osv. Men der var også en anden mulighed. Jeg kunne tage en taxa 2-3 kilometer væk og så finde et bestemt kontor hvor man kunne indbetale penge på sin konto til strøm så man fik den tilbage med det samme. Så jeg fik printet en kinesisk adresse og så afsted i en taxa. Taxadamen var åbenbart ikke helt sikker på hvor adressen var så jeg blev sat af i et stort kryds og hun pegede i en retning jeg skulle gå. Jeg måtte så vandre afsted gennem et ret lurvet kvarter og spørge om vej 4-5 gange før jeg fandt det såkaldte "State Grid", hvor man kunne indbetale penge på sin strøm-konto. Heldigvis er man aldrig utryg her i Beijing selvom kvarteret var lidt usselt, for der er aldrig nogen som gør en noget eller er ubehagelige. Men de glor helt vildt meget mere i sådan et kvarter hvor der tydeligvis ikke er mange vestlige udseende mennesker som bevæger sig hen.

Så sådan har man mange pudsige oplevelser i Kina hvor alting er helt anderledes end derhjemme på godt og ondt.

torsdag den 18. august 2011

The week from hell...

Gode gud - hvorfor er vi flyttet til Kina? Hvorfor har vi taget vores stakkels børn ud af deres trygge hverdag derhjemme og udsætter dem for et nye land og en ny skole hvor ingen forstår hvad de siger???
Sådan tænker jeg lige nu hvis jeg skal være helt ærlig. Denne uge har været en af de værste nogensinde. Pigerne var i dag begge så ulykkelige da de skulle afsted i morges og jeg kørte med dem i skolebussen for at få dem godt afsted. Afskeden i skolegården foran hele skolen var rædselsfuld med to grædende, hulkende og skrigende piger som nægtede at give slip på deres mor mens flere lærere forsøgte at trække dem med ind på skolen. Jeg stortudede mens jeg prøvede at vriste mig fri af dem og måtte til sidst nærmest løbe derfra mens pigerne skreg højt på mig. Det er en mors værste mareridt!
Så jeg indrømmer at tanken om at tage den første flyver hjem er fristende. Men samtidigt ønsker jeg ikke at lære mine børn, at man giver op fordi tingene er svære. Jeg vil have de skal lære at kæmpe når tingene går dem imod og gøre dem stærkere. Men hold da op det hårdt lige nu. Hvor længe skal det være sådan? Hvis jeg bare vidste det ville blive bedre i næste uge men det kan ingen jo vide.
Det er helt klart Laura som stadig har det sværest, for Ella er trods alt glad det meste af dagen når først afskeden om morgenen er overstået. Men Laura har det svært det meste af dagen og græder en del og det er bare så synd for hende. I dag var det helt sikkert også Lauras frustration som smittede af på Ella.
Men nu er det heldigvis fredag og weekenden er lige om hjørnet, så kan pigerne få et break fra alle tårene og vi kan få snakket sammen om hvordan vi skal klare næste uge. Planlægger at køre med dem i skolebussen om morgenen og igen hente dem med skolebussen om eftermiddagen så de har det som en gulerod og tryghed. Men jeg må tale med dem omkring afleveringen derovre så det ikke bliver så hæsligt for os allesammen.

onsdag den 17. august 2011

En hård start for pigerne:o(

Så er skolen i gang og det har været nogen lidt hårde dage for pigerne - især for Laura. Øv! 
Mandag morgen kørte Mr He os over på skolen alle 4 til den store dag. Morten gik med Laura til hendes klasse og jeg gik med Ella. Det var aftalen med lærerne, at Morten og jeg skulle gå ret hurtigt og så kunne vi sidde nede i skolens reception og vente til først pause kl. 10.30. Det gik også fint nok for pigerne var spændte på alt det nye. Da vi mødte dem i kantinen til snack-time 10.30 så de ikke helt så kække ud. Især Laura syntes det var hårdt ikke at kunne forstå noget som helst. Ella havde været lidt ked af det men var hurtigt blevet god igen. Men Morten og jeg fik sagt farvel til dem i pausen og var rimeligt fortrøstningsfulde. Pigerne skulle så selv køre med skolebus hjem om eftermiddagen, hvilket jeg syntes var lidt vildt den første dag. Men ok nogen ville følge dem til bussen og på bussen er også en "ayi", som sørger for alle kommer med til Central Park. Da bussen så ankom og jeg stod klar var der så flere af de andre nye mødre som havde været med bussen hjem og altså havde været ovre og hente deres børn og kørt med hjem. Det var lidt ærgeligt at jeg ikke var blevet præsenteret for den mulighed syntes jeg. Men pigerne var kommet fint med hjem og var dødtrætte og ikke i særlig meget hopla-humør. Det havde været en sindsyg hård og lang dag for dem med alle de nye indtryk og problemerne med at forstå noget som helst der bliver sagt.
Tirsdag skulle jeg så køre med dem i skolebussen om morgenen så vi sammen kunne finde ud af hvordan det foregår når man ankommer med bussen til skolen om morgenen. Allerede inden vi gik ned til bussen brød Laura sammen og var helt utrøstelig og ville absolut ikke i skole for det var dumt og øndsvagt altsammen og hun ville hjem til Danmark og sine gamle venner. Gad på ingen måde at bo mere i Kina og gå på den åndsvage skole hvor ingen kunne forstå hvad hun sagde.
Til sidst var klokken blevet så meget og jeg måtte prøve at overtale hende til at komme med at vi måtte løbe ned til bussen med tunben ude af halsen og kun nåede en fordi en forælder fik øje på os komme løbende og fik bussen til at vente. Ikke den bedste start på dagen! Laura var fortsat fuldstændig opløst af gråd hele vejen hen til skolen og jeg måtte nærmest slæbe hende fra bussen og ind i skolegården. Det var SÅ forfærdeligt at måtte bestemme at hun skulle i skole igen når hun var så ulykkelig og jeg følte mig som verdens dårligste mor.
Inde i skolegården skal alle børnene line op udfor en seddel med deres klassenavn på og det lykkedes mig at få afleveret Ella ,til hendes lære,r Ms Mcguire uden de store problemer mens Laura klyngede sig grædende til mig og blev ved med at sige, at hun ikke ville i skole.
Henne ved Lauras klasse prøvede hendes lærer, Ms Sutherland, at få Laura til at sige farvel til mig men det gik ikke så godt. Så vi blev enige om, at jeg skulle gå med op i klassen og sige farvel der. Oppe i klasseværelset var Laura fortsat i nonstop gråd men jeg fik tilsidst løsrevet mig og gik derfra mens hun hulkede højlydt. Det var det mest hæslige nogensinde, også fordi hun er så stor. Når man er 9 år har man jo ikke ligefrem glemt sin mor når hun er ude af døren som små børn gør. Puha det var ikke sjovt.
Jeg var nødt til at gå ud på det nærmeste badeværelse fordi jeg begyndte at tude over det hele og jeg syntes det var så synd for Laura.
Jeg gik så ned i receptionen og satte mig til at vente, for jeg havde lovet pigerne, at jeg ville blive der igen til snack-time og lige sige hej til dem. Efter ca ½ time kom Lauras lærer og hentede mig fordi Laura stadig var helt utrøstelig og hun bad mig gå over i gymnastiksalen hvor Laura var nu og stadig græd. Jeg gik så derover og måtte sidde med Laura mens de andre havde gymnastik. Bagefter gik jeg med op i klassen og var der lidt men sagde så farvel til Laura, som endelig var stoppet med at græde.
Så gik jeg derfra helt ulykkelig over min stakkels pige som havde det så svært med det hele. Jeg begyndte bare at gå, for jeg var helt ødelagt i mit hovede over det alt sammen og syntes jeg var en tarvelig mor som havde bestemt at børnene skulle tages væk fra alt de kendte og kastes ud i noget helt fremmed langt hjemmefra.
Efter 20 minutter fandt jeg et mall, som jeg gik ind i for at få lidt mad og for at slå tiden ihjel til pigerne havde fri og jeg kunne hente dem og køre hjem sammen med dem i skolebussen.
Da jeg mødte dem 15.20 på skolen og de havde fri var det gået nogenlunde og Laura havde kun kortvarigt været ked af det i løet af dagen efter jeg gik. Ella havde haft et par enkelte gange hun var blevet ked af det men havde det ellers fint. Men de var dødtrætte og det var jeg også oven på den hårde dag.
Da vi kom hjem gik vi over i vores Mall og trøsteshoppede - det er godt at lære sine børn at de bare kan købe noget og så bliver de glade igen, ikke:o)
Derefter mødtes vi med Morten og spiste på en god restaurant i nærheden så det var hyggeligt.
I dag onsdag er det så gået meget bedre. Jeg kørte med igen i skolebussen i morges og fik afleveret Ella først, som blev lidt ked af det, men ikke alvorligt. Derefter var jeg spændt på Laura og hvordan hun ville reagere. Men hun var ikke ked af det og jeg sagde farvel lige efter at have fulgt hende op i klassen uden problemer. Hendes lærer og jeg vidste så, at jeg gik ned og sad i receptionen igen til kl. 10 igen, men Laura skulle ikke vide det for så ville hun bare få lyst til at jeg kom tilbage til hende. Men heldigvis blev det ikke nødvendigt at hente mig for dagen er gået så fint og hun har kun været ked af det en nkelt gang i kort tid og har ellers haft en god dag. Ella har haft en rigtig god dag skrev hendes lærer til mig i en email og Ella selv sagde også at hun havde haft det sjovt i dag. Hun har fået sig en veninde, siger hun, som hedder Isabelle og her til aften da hun hjalp mig med aftensmaden sagde hun flere ting på engelsk! Hold da op hvor dagene kan være forskellige. Nu håber jeg så bare at de gode dage fortsætter og pigerne falder godt til at hurtigt lærer engelsk. Det vil helt sikkert gøre det nemmere og også nemmere for Laura at få veninder.

Nu er pigerne så ovre i vores Health Club og svømmme med Morten mens jeg skriver lidt på bloggen. JEg skal også snart have lagt nogen billeder herind.


søndag den 14. august 2011

Første skoledag i morgen...

...og pigerne er spændte og lidt nervøse. I lørdags var vi som sagt til et arrangement på skolen hvor vi mødte pigernes nye lærere, så deres klasselokaler og hilste på nogle af deres nye kammerater. Det gik rigtig fint og jeg tror at de efterhånden er lidt mere trygge ved at skulle starte nu da de har set skolen og sat ansigt på nogen af dem de skal være sammen med. Så nu håber vi det kommer til at gå godt selvom vi selvfølgelig er forberedt på nedture hen ad vejen. Det bliver også svært for dem ikke at kunne forstå sproget i starten oveni det, at starte på en ny skole. I morgen tidlilg kører Morten og jeg med dem derhen sammen med Mr. He og så kan vi følge dem til deres klasser og aflevere dem. Derefter kan vi så sidde nede i biblioteket og vente til deres første formiddagspause hvor vi så kan gå op til dem og se hvordan det staår til. Derefter er det planen at vi så tager hjem og efterlader pigerne alene derovre. Uhh, jeg håber ikke de bliver kede af det når vi skal gå. Så er det så planen, at de selv bliver der til skoledagen er slut kl. 15.20 og derefter bliver fulgt til deres skolebus og kører hjem hvor jeg så henter dem hvor bussen sætter dem af. Jeg er godt nok spændt på at se hvad de siger til det...
I weekenden har Morten og Laura ellers været sløje. Morten med dårlig mave og Laura med kvalme og det lykkedes hende at kaste op i den ene af elevatorerne her i bygningen - lækkert.
Heldigvis er de begge friske igen og klar til en ny uge.

Det er også nu at jeg for alvor skal finde på ting at få min tid til at gå med. Frem til nu har jeg jo haft pigerne hjemme og det ændrer sig jo nuu hvor de skal starte i skole. Jeg håber ikke jeg kommer til at kede mig.

Ellers er det fint at være her selvom der er ting hvor man kan blive irriteret over hvordan tingene fungerer her i Kina. Alting er tit meget besværligt og bøvlet og kræver en masse mennesker som taler frem og tilbage og op og ned af stolper inden der bliver handlet. Den anden dag var vi fx nede i vores Health Club for at svømme sammen med pigerne. Vi havde så glemt deres svømmebriller og ville derfor købe nogen nye til dem derhenne. Vi fandt nogle som så viste sig at være ret dyre men købte dem alligevel. Da vi så kommer til omklædningen går det ene par i stykker da plastik stykket over næsen knækker uden at blive hevet i men bare ved at blive taget på. Det er selvfølgelig vildt irriterende og derfor går vi hen til receptionen efter svømmeturen for at bede om et par nye. Men nej, nej. Det kan man ikke bare sådan få. Hende som betjener os har nemlig ikke lov til at beslutte den slags og det har heller ingen andre som er i receptionen. Så de får  vores nummer og de vil så ringe tilbage. Det har de så aldrig gjort men nu er det så også lige meget. Men det siger lidt om hvor hierakisk alting er herovre for den menige ansatte ser helt panikslagen ud hvis man er utilfreds over noget for de må ikke selv tage nogen beslutninger overhovedet. I DK havde man jo uden problemer bare fået et par nye med det samme når noget går i stykker lige efter man har købt det. Men sådan er det ikke her og det må man jo acceptere eftersom vi jo ligesom har valgt at bo her det næste stykke tid. Og sådan er det med mange ting.

tirsdag den 9. august 2011

Besøg på BCIS

I dag har pigerne og jeg været på besøg på deres kommende skole BCIS. Vi talte med skolens Elementary School Principal som hed Julie. Hun spurgte pigerne om nogle ting som jeg så oversatte og vi blev enige med hende om, at både Ella og Laura starter på et mindre klassetrin end deres egentlige alder kvalificerer dem til. Dette så de ikke knækker halsen på en alt for høj faglighed samtidigt med, at de ikke kan tale engelsk endnu. Så vil vi altid kunne rykke dem op i klassetrin hvis det viser sig, at de er rustet til det. Men jeg tror det er den bedste løsning så de får en god start og ikke får svært ved at følge med i undervisningen. Det faglige niveau på internationale skoler er jo noget højere end vi er vant til fra DK. Så det er blevet sådan at Laura starter i 3. klasse og Ella i Kindergarten, selvom de aldersmæssigt herude ville passe ien hhv. 4. klasse og 1. klasse.
På skolen var der også en anden pige på 6 år som skulle starte på mandag og hun hed også Ella men kom fra USA. Men hendes mor og jeg talte kort sammen og fandt ud af, at vi bor samme sted.
Lidt senere på dagen sidder pigerne og jeg så på cafeen i stueetagen af vores bygning i Central Park og så møder vi dem igen. Vi fik talt lidt mere sammen og Ella og Ella var ret interesserede i at komme i kontkat lod det til. Så det bliver godt når pigerne kan tale engelsk. Moren hedder Laurie og virker rigtig sød og da vi jo nu sidder så langt hjemmefra går det ret hurtigt med at lave aftaler om noget at lave sammen. Så Laurie og jeg skal på tur sammen til IKEA i næste uge har vi aftalt. Vi mangler nemlig begge noget mere til vores nye hjem herude.

I morgen skal pigerne og jeg i biografen og se Smølferne med engelsk tale - det er jo god træning for dem.

På lørdag formiddag er der et arrangement på skolen for både alle de nye familier og dem som har været der længere tid. Der vil vi møde lærerne og se klasseværelser osv. Det bliver spændende:o)

lørdag den 6. august 2011

Ni hao Beijing...

Så er der vist hul igennem herude fra Kina. Jeg har haft lidt svært ved at komme på både Facebook og min blog men nu har jeg fundet ud af hvordan det skal gøres:o)
Vi ankom herude sidste onsdag tidlig morgen og blev mødt i lufthavnen af Lindy, som er sekretær i Topsøe herude og to chauffører hvoraf den ene var Mr. He, som skal være vores chauffør mens vi er i Beijing. Herover udtales He mere som Hrrr så vi syntes det lyder lidt sjovt at skulle kalde ham det. Vi blev så kørt til vores hotel og blev allerede et par timer efter hentet af May som er den ejendomsmægler som har fundet lejligheden til os. Så kørte vi over til vores kommende hjem og fik udleveret nøgler osv og det var fedt for pigerne også at se hvor vi skulle bo.
Derefter tilbage på hotellet hvor vi skulle bo frem til vi fik købt møbler til lejligheden.
Torsdag tog vi i Ikea hvilket viste sig at være helvede på jord. Der var en million mennekser og vi skulle have så mange ting at vi var nødt til at få assistance men ingen talte engelsk og vi fattede intet kinesisk. Så vi kom ud igen uden noget og måtte indse at vi måtte få nogen til at komme med os.
Næste dag forsøgte vi så igen med hjælp fra LinLin fra APA, som er det firma herude som har hjulpet os med at komme på plads.
Det blev til det meste af en dag i Ikea for alt er meget besværligt her i Kina i forhold til hvad vi er vant til derhjemme. Da vi endelig fik nået til at skulle betale en mindre formue for næsten et helt hjem viste det sig, at vores Visakort og Mastercard ikke kunne betale så stort et beløb på en gang så det var pisse besværligt. Det endte med at Morten måtte kontakte sit firma derhjemme og få lov til at betale med hans arbejds-Goldcard.
Det viste sig så, at de først kunne levere møblerne den kommende tirsdag så vi måtte blive på hotellet indtil da. Tilsidst var vi ved at få spat af at bo på hotel og var derfor vildt glade for endelig at kunne rykke ind i lejlheden tirsdag den 2. august.
Heldigvis havde vi betalt os til både at få leveret og samlet møblerne så der kom 3 håndværkere med alle vores ting og var der til langt ud på aftenen for at samle det hele. Selvfølgelig gik Mortens og min seng i stykker da de skulle samle den så vi har måttet tilbringe de første nætter i gæsteværelset.
Så nu begynder det at ligne noget herude men vi mangler stadig alt det som gør et hjem hyggeligt, fx billeder, stearinlys, puder osv. Vores flyttekasser hjemmefra som indeholder lidt af dette ankommer først om over en måned, så det varer lidt inden her bliver mere personligt.
Vi har også måttet købe alle de elektriske apparater som et hjem har brug for. Så der er blevet købt strygejern, støvsuger, elkoger, DVD afspiller, stavblender og en masse andet i den dur.

Pigerne tager det hele flot men det er også overvældende for dem. Herude er de nærmest superstjerne lige meget hvor de går og står og bliver konstant gloet på og talt til af fremmede kinesere som syntes de er meget smukke og anderledes at se på. Det er rigtig sødt og en meget positiv kontakt men alligevel er det hårdt for dem at være "på" hele tiden.
Sidste weekend var vi henne for at se den himmelske freds plads og der var det helt vildt med opmærksomheden. Tøserne måtte konstant stille op til fotografering sammen med kinesernes egne børn og nogen gange hele familier som ville fotograferes sammen med dem. Meget sjovt de første par gange men derefter ret anstrengende - men de tog det nu pænt:o)

Laura har haft nogle dage herude hvor hun har været rigtig ked af det og bare gerne vil hjem og ikke gider at gå i skole her eller bo her alligevel. Det er svært at se hende så ulykkelig over noget som vi ligesom har "påført" hende  Men vi håber selvfølgelig at det bliver bedre når hun først er startet i skolen og forhåbentlig får sig nogen nye venner. Men det bliver svært for dem begge i starten i skolen også med sprogproblemer og lutter fremmede omkring sig. Men vi er glade for, at hun trods alt er gode til at fortælle os om hvordan hun har det og sætte ord på hvad der gør hende ked af det.
Ella reagerer ikke på sammen måde over det hele endnu ihvertfald. Men hun har nogen gange grædt lidt når Laura har grædt, men vist mest fordi det smittede lidt:o)

I dag har vi fejret Mortens fødselsdag og har været i Beijings Blue Zoo, som er et stort akvarium. Derefter spiste vi i det nærliggende shopping mall hvor de har en amerikansk burgerkæde som hedder Fatburger. Det er supergode burgere og bagefter fik vi lækre is fra Cold Stone. Så det har været en hyggelig dag.

Vi er også blevet medlemmer af den health club som er i vores bebyggelse. Så der har vi været nede og træne og Morten og pigerne har også svømmet. Det er lige noget for pigerne og de ville meget gerne have mig med derned og bade også. Jeg er jo ingen badesmølf og havde ingen badedragt men det slæbte tøserne mig så med ud for at købe og jeg fandt heldigvis en model som holder maven lidt inde. Så meddelte Ella Morten, at det var en smart badedragt jeg havde fået. Den strammer maven ind så man ikke kan se at mor er så tyk, sagde hun. Tak for det:o)

torsdag den 14. juli 2011

Travlheden fortsætter...

og vi keder os ikke kan jeg godt røbe.
Denne her blog bliver forsømt på groveste vis men jeg håber jeg får mere tid til at skrive når vi er kommet afsted og på plads derude.
I disse dage går jeg og lukker ned på arbejdet hvilket er virkelig mærkeligt. Jeg kommer til at savne mine søde kollegaer helt vildt meget og håber på at holde en vis grad af kontakt til dem på Facebook og her på bloggen.
Vi havde kinesisk for sidste gang inden afrejsen i går og jeg kunne godt mærke, at det var begrænset hvad jeg kunne præstere. Har efterhånden så mange ting i hovedet at det er svært at koncentrere sig, så jeg håber det bliver bedre når vi genoptager undervisningen derude.
Fra i morgen er det så slut med at arbejde det næste 1½ år og det er ikke helt gået op for mig endnu hvordan det vil blive. Forhåbentlig vil jeg kunne affinde mig med det og fylde min hverdag med andre ting.

onsdag den 15. juni 2011

Tiden går...

...og jeg har slet ikke tid til at skrive på min blog.

Vores tur til Kina gik godt og jeg blev ikke skræmt væk. Vi fløj ud til Beijing og kom på vores fine hotel, Jianguo Hotel som lå lige ved siden af Silkemarkedet. Vi ankom tidligt om morgenen en tirsdag og havde dage til egen disposition. Vi sov først lidt og gik så en tur i området og jeg fik et indtryk at byen. JEg var overrasket over, at der, ivhertfald ikke i det område, var vildt beskidt men faktisk ret pænt og ordentligt. Men jeg er selvfølgelig klar over, at der er masser af steder i Beijing hvor det ikke er sådan. Men alt i alt et godt første indtryk.
Programmet startede så onsdag morgen hvor vi blev hentet på hotellet af agenten fra APA, Elisabeth. Hun kom med en bil og chauffør og så kørte vi ud og så på de 3 skoler vi har sendt ansøgninger til på forhånd. Alle 3 skoler ligger udenfor Beijing i de pæne villaområder hvor der stort set kun bor "expats" - sltså udstationerede fra hele verden. Vi besøgte først ISB, så WAB og til sidst MSB, som er en Montesorri skole. Alle skoler virkede fine og gode men problemet var bare, at de på ISB havde plads til Laura men ikke Ella og på WAb havde de plads til Ella men ikke Laura. Vi var fast besluttede på at få dem på samme skole, så det var lidt et problem. På MSB havde de så plads til begge piger, men det var til gengæld den skole vi var mindst begejstret for.
Næste dag startede jagten på en bolig så. Vi blev kørt rundt og så både lejligheder i byen samt huse ude i forstæderne. Både huse og lejligheder var ret fine men vi vidste stadig ikke hvor pigerne skulle i skole henne så det gjorde det svært at træffe nogen beslutninger omkring hvor vi skulle bo. Vi ønskede jo ikke, at pigerne skulle have for lang transport tid med skolebus. Vores agent fra APA foreslog, at vi kunne se en fjerde skole, BCIS, som ligger midt i byen så det blev arrangeret til om fredagen.
Fredag så vi så BCIS, som også virkede rigtig god og derefter ventede der flere huse og lejligheder og Morten og jeg begyndte at være uenige om hvad vi ville. Jeg havde mest lyst til at bo ude i forstæderne som vi hele tiden havde forestillet os det mens Morten begyndte at hælde mere til at bo inde i selve Beijing i en lejlighed. Alt dette, samt usikkerhed om skolepladser osv var ret opslidende og det var virkelig svært at træffe beslutninger og vi var trætte og udmattede og ikke ligefrem i hopla humør. Morten insisterede på, at vi så en af lejlighederne igen fordi området den lå i var ret fedt og lejligheden også. Det gjorde vi så og så satte vi os bagefter på en café nedenfor boligblokken og fik en kop kaffe. Her nåede vi endelig til enighed omkring, at det var her vi skulle bo og så håbe, at der var plads til pigerne på BCIS. Det var der nemlig gode chancer for.
Puha det holdt hårdt og det var ikke de sjoveste dage, selvom jeg på forhånd havde troet det ville være superfedt at drøne rundt i Beijing og se på skoler og boliger.
Efter vores hjemkomst var der usikkerhed omkring hvorvidt vi kunne få lejligheden osv og det var ret stressende - men endelig faldt det hele på plads og nu er lejligheden vores og vi har plads til begge tøserne på BCIS. Så det flaskede sig til sidst...
Vi skal nu bo i Central Park som ligger i ambassade/business kvarteret i Bejing, kaldet CBD. Lejligheden er på 27 etage, hvilket jo er helt sindsygt at tænke på, og den er stor. 230 m2 og har 4 soveværelser og 3 badeværelser. Nu glæder vi os bare til at komme derud og falde på plads.

onsdag den 18. maj 2011

Tju hej hvor det går...

Havde en dejlig tur til London i sidste uge og er nu hjemme igen og kører for fuld fart derudaf.
Startede mandag morgen med første omgang af Mortens og min kinesisk undervisning. Hold da op det bliver svært at lære, selvom vores søde lærer Wei siger vi er gode til at udtale lydene...helt sikkert:o)
Pigerne startede så i går eftermiddags med deres engelskundervisning herhjemme hvor en ældre engelsk herre ved navn Steve de næste mange uger vil komme hver tirsdag eftermiddag. Morten henter dem så tidligt og sidder og arbejder herhjemme mens de får undervisning. Det skal nok blive sjovt for dem, de var ihvertfald meget begejstrede efter den første gang.
I mandags var jeg også ude for at blive vaccineret til den første tur til Kina i næste uge. 3 sprøjter fik jeg for hhv. stivkrampe, difteritis og Hepatitis A + B. Jeg mangler så bare tyfusvaccinen som jeg skal have om en måneds tid.
Heldigvis har vi lang weekend fra i morgen af pga. St. Bededag så vi lige kan slappe lidt af og få ordnet lidt af alt det herhjemme som halter, inden vi mandag drager til Beijing på vores planlagte forbesøg.
Så vi keder os ihvertfald ikke i øjeblikket...

søndag den 8. maj 2011

London i morgen...

...det bliver så fedt - lige bortset fra, at vi skal helvedes tidligt op i morgen for vi flyver 7.20. Men jeg glæder mig at genopleve en af mine yndlingsbyer sammen med Morten og pigerne. Håber vi får godt vejr, men det ser lovende ud indtil videre.
Har haft søde Hjalte til at sove her i nat. Martin og Line skal låne bilen mens vi er i London så de kom lige forbi i går til en kop kaffe og en prøvetur i Passaten. Efter turen ville Hjalte gerne blive og lege, og da Line så skulle hente ham lidt senere ville han gerne sove her. Det fik han selvfølgelig lov til så vi spiste aftensmad og kørte så en tur til Jægerspris og fik is og gik en tur i slotsparken. Bagefter var det hjem på Lauras værelse hvor ungerne fik popcorn og så film i mørke. Det er det helt store hit i øjeblikket, at lege biograf:o)
Så det har været skønt at have besøg af den søde dreng.
Nu går jeg så og pakker så vi kan blive klar til i morgen...glæder mig!

torsdag den 5. maj 2011

Ellas rokketand...

...røg ud i dag, og det var den første af slagsen for hendes vedkommende. Hun er mega stolt:o)

Det går rigtig godt med hendes opstart i mini-SFO indtil videre. Hun har allerede fået nogle nye veninder derhenne som hun siger. Det er jo bare skønt:o)

Planlægningen fortsætter omkring Kina. I går havde Morten pigerne til lægen til en undersøgelse så de kunne få udfyldt papirerne til skoleansøgninger. Også Lauras seneste elevplan som vi fik til skole/hjem samtalen i tirsdags er blevet oversat til engelsk og nu har jeg så sendt alle disse dokumenter til skolerne ISB og WAB. Det var de papirer som manglede for at få dem endeligt ansøgt. Så nu må vi se hvad der sker...

Jeg har også fået bestilt en tid til at blive vaccineret inden vores forbesøg i Kina. Det bliver først den 16/5 jeg skal vaccineres da vi jo er i London i næste uge. Det glæder jeg mig helt vildt til...rart ikke at skulle tænke alt for meget på planlægning i den uge:o)

søndag den 1. maj 2011

Så er maj måned i gang...

1. maj og vi tager hul på en måned med masser af ting der skal gøres og og et stramt program.
I fredags var der afslutning i Ellas børnehave da det er blevet tid til at ungerne skal starte i SFO. Lidt vemodigt at det er slut med børnehavebørn.
Her i weekenden har vi i går holdt Ellas 6 års fødselsdag for pigerne fra børnehaven. Det gik supergodt og pigerne hyggede sig. Laura havde sin veninde Laura på besøg og de stod for det meste undeholdning af de små piger. De arrangerede lege, sminkede dem fine og lavede skattejagt, som Morten dog også havde været med inde over.
Så det meste af tiden sad mormor, morfar, Morten og jeg på terrassen og drak kaffe mens de store piger tog sig af fødselsdagsgæsterne. Sådan skal det være:o)
I dag har vi været i Virum og fejre Antons 12 års fødselsdag. Vi fik scones og lagkage og hyggede i haven, selvom det godt nok er blevet noget køligere i dag end vi har været vant til de seneste 14 dage.
I morgen er det så den store dag for Ella hvor hun skal starte i mini-SFO. Hun glæder sig og er spændt på det nye som skal ske. Jeg har taget en feriedag i morgen så hun får en kort dag til at starte på.

torsdag den 28. april 2011

Forberedelser...

Så er vi i fuld gang med forberedelserne til vores udstationering i Kina. Det er allerede ret hektisk i forhold til alle de ting som skal gøres. Der skal søges skoler til børnene, visum til os alle, vaccinationer skal klares og Morten og jeg skal på en kort tur til Beijing for at finde et sted vi kan bo når vi alle rykker derud sidst i juli.
Jeg vil løbende skrive lidt om vores forberedelser og hvad der ellers rør sig i vores lille familie op til udrejsen og derefter om tiden i Kina.
Indtil videre ser det ud til, at vores maj måned bliver ret actionpacked.
Ella starter mini-SFO på mandag og derefter har vi skole/hjem samtale med Laura om tirsdagen. Mandag den 9. maj tager vi på ferie til London, som vi alle glæder os rigtig meget til.
I St. Bededags weekenden tager vi så til Vorupør med Jakob, Kathrine og drengene og efter hjemkomst derfra søndag, tager Morten og jeg så til Beijing mandag på forbesøg for at finde et sted at bo til os.
Så vi får nok at se til i den kommende periode...