søndag den 8. maj 2011

London i morgen...

...det bliver så fedt - lige bortset fra, at vi skal helvedes tidligt op i morgen for vi flyver 7.20. Men jeg glæder mig at genopleve en af mine yndlingsbyer sammen med Morten og pigerne. Håber vi får godt vejr, men det ser lovende ud indtil videre.
Har haft søde Hjalte til at sove her i nat. Martin og Line skal låne bilen mens vi er i London så de kom lige forbi i går til en kop kaffe og en prøvetur i Passaten. Efter turen ville Hjalte gerne blive og lege, og da Line så skulle hente ham lidt senere ville han gerne sove her. Det fik han selvfølgelig lov til så vi spiste aftensmad og kørte så en tur til Jægerspris og fik is og gik en tur i slotsparken. Bagefter var det hjem på Lauras værelse hvor ungerne fik popcorn og så film i mørke. Det er det helt store hit i øjeblikket, at lege biograf:o)
Så det har været skønt at have besøg af den søde dreng.
Nu går jeg så og pakker så vi kan blive klar til i morgen...glæder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar