Så har vi taget hul på en ny uge her i Beijing og mine seje piger er klar på at give den en skalle mere på BCIS. Vi har talt meget med dem her i weekenden om, at man nogen gange må kæmpe for tingene hvis det hele er svært. Derudover har vi en aftale om, at jeg følger dem med i skolebussen hver morgen og henter dem på skolen hver eftermiddag i hele denne uge. Så har de den tryghed at huske på og føler ikke de bliver kastet ud i det med skolebussen helt alene. For det er altså noget andet end hvad de har været vant til derhjemme. Skolebussen fra Central Park til skolen er proppet med børn og med på bussen er en voksen kinesik dame som fungere som "bus-ayi" - altså en bus-tante som skal sørge for at alle kommer med frem og tilbage. Derudover holder hun også opsyn med børnene på turen, eller dvs. det er hun så ikke så god til. Især om eftermiddagen er busturen en ret blandet fornøjelse med en flok drenge som råber og skriger og er ret irriterende, og bus-ayi siger ikke noget til dem, så der hersker ret meget anarki om bord. En temmelig voldsom oplevelse når man er en ny pige fra Danmark som ikke forstår et ord engelsk og heller ikke er vant til at køre i skolebus. De gange jeg er kørt med bussen med hjem fra skole om eftermiddagen har jeg selvfølgelig ikke kunnet lade være med at blande mig og har bedt drengene om at skrue lidt ned, hvilket de så har gjort. Men efterhånden har pigerne vænnet sig til den vilde hjemtur og jeg tror de er klar til at prøve igen selv i næste uge.
I dag er pigerne så blevet afleveret helt uden tårer og har begge haft en god dag uden a t være kede af det. Så mon ikke det værste snart er overstået i forhold til skolestarten - man har da lov at håbe:o)
I dag har også været dagen hvor vores ayi herhjemme er startet. Hun hedder Ma og skal komme mandag onsdag og fredag fra kl 13-19 og skal gøre rent, stryge og lave mad til os disse dage. Hun taler ikke et ord engelsk så det har været ret morsomt i dag med kommunikationen mellem os. Men hun gik da i gang med rengøringen og jeg fik hende da også forklaret at hun skulle købe ind til aftensmad og lave den. Da hun så gik i gang med maden gik alt strømmen pludselig og det viser sig så, at vi ikke har flere penge på vores el-konto. Det er sket en gang før fordi man her betaler for strømmen på forhånd og det er man jo ikke vant til hjemmefra så vi glemmer alt om, at indbetale penge ovre i vores Property Manegement kontor. Nå men aiy må så glemme alt om at lave mad til os i dag og så må vi sende hende tidligt hjem for hun kan jo heller ikke stryge eller noget andet.
Sidte gang strømmen gik kunne jeg gå over på Manegemnet kontoret og betale 100 yuan som en slags nødløsning så man får strømmen igen med det sammen. Og så måtte jeg så derhen igen næste morgen og indbetale flere penge så vi fortsat havde strøm. Man kan nemlig normalt kun betale strøm penge torsdag og fredag morgen. Nå men afsted med mig til kontoret, som ligger her i bebyggelsen, for at betale de 100 yuan i nødpenge. Men, men, men...deres maskine til denne handling var i stykker så vi kunne ikke få strøm igen før i morgen. Ikke så godt når man bor et sted hvor der er 35 grader og man er ret afhængig af aircondition og desuden har mad i køleskabet osv. Men der var også en anden mulighed. Jeg kunne tage en taxa 2-3 kilometer væk og så finde et bestemt kontor hvor man kunne indbetale penge på sin konto til strøm så man fik den tilbage med det samme. Så jeg fik printet en kinesisk adresse og så afsted i en taxa. Taxadamen var åbenbart ikke helt sikker på hvor adressen var så jeg blev sat af i et stort kryds og hun pegede i en retning jeg skulle gå. Jeg måtte så vandre afsted gennem et ret lurvet kvarter og spørge om vej 4-5 gange før jeg fandt det såkaldte "State Grid", hvor man kunne indbetale penge på sin strøm-konto. Heldigvis er man aldrig utryg her i Beijing selvom kvarteret var lidt usselt, for der er aldrig nogen som gør en noget eller er ubehagelige. Men de glor helt vildt meget mere i sådan et kvarter hvor der tydeligvis ikke er mange vestlige udseende mennesker som bevæger sig hen.
Så sådan har man mange pudsige oplevelser i Kina hvor alting er helt anderledes end derhjemme på godt og ondt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar