Første skoledag i morgen...

...og pigerne er spændte og lidt nervøse. I lørdags var vi som sagt til et arrangement på skolen hvor vi mødte pigernes nye lærere, så deres klasselokaler og hilste på nogle af deres nye kammerater. Det gik rigtig fint og jeg tror at de efterhånden er lidt mere trygge ved at skulle starte nu da de har set skolen og sat ansigt på nogen af dem de skal være sammen med. Så nu håber vi det kommer til at gå godt selvom vi selvfølgelig er forberedt på nedture hen ad vejen. Det bliver også svært for dem ikke at kunne forstå sproget i starten oveni det, at starte på en ny skole. I morgen tidlilg kører Morten og jeg med dem derhen sammen med Mr. He og så kan vi følge dem til deres klasser og aflevere dem. Derefter kan vi så sidde nede i biblioteket og vente til deres første formiddagspause hvor vi så kan gå op til dem og se hvordan det staår til. Derefter er det planen at vi så tager hjem og efterlader pigerne alene derovre. Uhh, jeg håber ikke de bliver kede af det når vi skal gå. Så er det så planen, at de selv bliver der til skoledagen er slut kl. 15.20 og derefter bliver fulgt til deres skolebus og kører hjem hvor jeg så henter dem hvor bussen sætter dem af. Jeg er godt nok spændt på at se hvad de siger til det...
I weekenden har Morten og Laura ellers været sløje. Morten med dårlig mave og Laura med kvalme og det lykkedes hende at kaste op i den ene af elevatorerne her i bygningen - lækkert.
Heldigvis er de begge friske igen og klar til en ny uge.

Det er også nu at jeg for alvor skal finde på ting at få min tid til at gå med. Frem til nu har jeg jo haft pigerne hjemme og det ændrer sig jo nuu hvor de skal starte i skole. Jeg håber ikke jeg kommer til at kede mig.

Ellers er det fint at være her selvom der er ting hvor man kan blive irriteret over hvordan tingene fungerer her i Kina. Alting er tit meget besværligt og bøvlet og kræver en masse mennesker som taler frem og tilbage og op og ned af stolper inden der bliver handlet. Den anden dag var vi fx nede i vores Health Club for at svømme sammen med pigerne. Vi havde så glemt deres svømmebriller og ville derfor købe nogen nye til dem derhenne. Vi fandt nogle som så viste sig at være ret dyre men købte dem alligevel. Da vi så kommer til omklædningen går det ene par i stykker da plastik stykket over næsen knækker uden at blive hevet i men bare ved at blive taget på. Det er selvfølgelig vildt irriterende og derfor går vi hen til receptionen efter svømmeturen for at bede om et par nye. Men nej, nej. Det kan man ikke bare sådan få. Hende som betjener os har nemlig ikke lov til at beslutte den slags og det har heller ingen andre som er i receptionen. Så de får  vores nummer og de vil så ringe tilbage. Det har de så aldrig gjort men nu er det så også lige meget. Men det siger lidt om hvor hierakisk alting er herovre for den menige ansatte ser helt panikslagen ud hvis man er utilfreds over noget for de må ikke selv tage nogen beslutninger overhovedet. I DK havde man jo uden problemer bare fået et par nye med det samme når noget går i stykker lige efter man har købt det. Men sådan er det ikke her og det må man jo acceptere eftersom vi jo ligesom har valgt at bo her det næste stykke tid. Og sådan er det med mange ting.