En hård start for pigerne:o(

Så er skolen i gang og det har været nogen lidt hårde dage for pigerne - især for Laura. Øv! 
Mandag morgen kørte Mr He os over på skolen alle 4 til den store dag. Morten gik med Laura til hendes klasse og jeg gik med Ella. Det var aftalen med lærerne, at Morten og jeg skulle gå ret hurtigt og så kunne vi sidde nede i skolens reception og vente til først pause kl. 10.30. Det gik også fint nok for pigerne var spændte på alt det nye. Da vi mødte dem i kantinen til snack-time 10.30 så de ikke helt så kække ud. Især Laura syntes det var hårdt ikke at kunne forstå noget som helst. Ella havde været lidt ked af det men var hurtigt blevet god igen. Men Morten og jeg fik sagt farvel til dem i pausen og var rimeligt fortrøstningsfulde. Pigerne skulle så selv køre med skolebus hjem om eftermiddagen, hvilket jeg syntes var lidt vildt den første dag. Men ok nogen ville følge dem til bussen og på bussen er også en "ayi", som sørger for alle kommer med til Central Park. Da bussen så ankom og jeg stod klar var der så flere af de andre nye mødre som havde været med bussen hjem og altså havde været ovre og hente deres børn og kørt med hjem. Det var lidt ærgeligt at jeg ikke var blevet præsenteret for den mulighed syntes jeg. Men pigerne var kommet fint med hjem og var dødtrætte og ikke i særlig meget hopla-humør. Det havde været en sindsyg hård og lang dag for dem med alle de nye indtryk og problemerne med at forstå noget som helst der bliver sagt.
Tirsdag skulle jeg så køre med dem i skolebussen om morgenen så vi sammen kunne finde ud af hvordan det foregår når man ankommer med bussen til skolen om morgenen. Allerede inden vi gik ned til bussen brød Laura sammen og var helt utrøstelig og ville absolut ikke i skole for det var dumt og øndsvagt altsammen og hun ville hjem til Danmark og sine gamle venner. Gad på ingen måde at bo mere i Kina og gå på den åndsvage skole hvor ingen kunne forstå hvad hun sagde.
Til sidst var klokken blevet så meget og jeg måtte prøve at overtale hende til at komme med at vi måtte løbe ned til bussen med tunben ude af halsen og kun nåede en fordi en forælder fik øje på os komme løbende og fik bussen til at vente. Ikke den bedste start på dagen! Laura var fortsat fuldstændig opløst af gråd hele vejen hen til skolen og jeg måtte nærmest slæbe hende fra bussen og ind i skolegården. Det var SÅ forfærdeligt at måtte bestemme at hun skulle i skole igen når hun var så ulykkelig og jeg følte mig som verdens dårligste mor.
Inde i skolegården skal alle børnene line op udfor en seddel med deres klassenavn på og det lykkedes mig at få afleveret Ella ,til hendes lære,r Ms Mcguire uden de store problemer mens Laura klyngede sig grædende til mig og blev ved med at sige, at hun ikke ville i skole.
Henne ved Lauras klasse prøvede hendes lærer, Ms Sutherland, at få Laura til at sige farvel til mig men det gik ikke så godt. Så vi blev enige om, at jeg skulle gå med op i klassen og sige farvel der. Oppe i klasseværelset var Laura fortsat i nonstop gråd men jeg fik tilsidst løsrevet mig og gik derfra mens hun hulkede højlydt. Det var det mest hæslige nogensinde, også fordi hun er så stor. Når man er 9 år har man jo ikke ligefrem glemt sin mor når hun er ude af døren som små børn gør. Puha det var ikke sjovt.
Jeg var nødt til at gå ud på det nærmeste badeværelse fordi jeg begyndte at tude over det hele og jeg syntes det var så synd for Laura.
Jeg gik så ned i receptionen og satte mig til at vente, for jeg havde lovet pigerne, at jeg ville blive der igen til snack-time og lige sige hej til dem. Efter ca ½ time kom Lauras lærer og hentede mig fordi Laura stadig var helt utrøstelig og hun bad mig gå over i gymnastiksalen hvor Laura var nu og stadig græd. Jeg gik så derover og måtte sidde med Laura mens de andre havde gymnastik. Bagefter gik jeg med op i klassen og var der lidt men sagde så farvel til Laura, som endelig var stoppet med at græde.
Så gik jeg derfra helt ulykkelig over min stakkels pige som havde det så svært med det hele. Jeg begyndte bare at gå, for jeg var helt ødelagt i mit hovede over det alt sammen og syntes jeg var en tarvelig mor som havde bestemt at børnene skulle tages væk fra alt de kendte og kastes ud i noget helt fremmed langt hjemmefra.
Efter 20 minutter fandt jeg et mall, som jeg gik ind i for at få lidt mad og for at slå tiden ihjel til pigerne havde fri og jeg kunne hente dem og køre hjem sammen med dem i skolebussen.
Da jeg mødte dem 15.20 på skolen og de havde fri var det gået nogenlunde og Laura havde kun kortvarigt været ked af det i løet af dagen efter jeg gik. Ella havde haft et par enkelte gange hun var blevet ked af det men havde det ellers fint. Men de var dødtrætte og det var jeg også oven på den hårde dag.
Da vi kom hjem gik vi over i vores Mall og trøsteshoppede - det er godt at lære sine børn at de bare kan købe noget og så bliver de glade igen, ikke:o)
Derefter mødtes vi med Morten og spiste på en god restaurant i nærheden så det var hyggeligt.
I dag onsdag er det så gået meget bedre. Jeg kørte med igen i skolebussen i morges og fik afleveret Ella først, som blev lidt ked af det, men ikke alvorligt. Derefter var jeg spændt på Laura og hvordan hun ville reagere. Men hun var ikke ked af det og jeg sagde farvel lige efter at have fulgt hende op i klassen uden problemer. Hendes lærer og jeg vidste så, at jeg gik ned og sad i receptionen igen til kl. 10 igen, men Laura skulle ikke vide det for så ville hun bare få lyst til at jeg kom tilbage til hende. Men heldigvis blev det ikke nødvendigt at hente mig for dagen er gået så fint og hun har kun været ked af det en nkelt gang i kort tid og har ellers haft en god dag. Ella har haft en rigtig god dag skrev hendes lærer til mig i en email og Ella selv sagde også at hun havde haft det sjovt i dag. Hun har fået sig en veninde, siger hun, som hedder Isabelle og her til aften da hun hjalp mig med aftensmaden sagde hun flere ting på engelsk! Hold da op hvor dagene kan være forskellige. Nu håber jeg så bare at de gode dage fortsætter og pigerne falder godt til at hurtigt lærer engelsk. Det vil helt sikkert gøre det nemmere og også nemmere for Laura at få veninder.

Nu er pigerne så ovre i vores Health Club og svømmme med Morten mens jeg skriver lidt på bloggen. JEg skal også snart have lagt nogen billeder herind.